En moderne realisme med dybde

Jacob Rantzau (f. 1973) er en dansk billedkunstner, hvis virke er forankret i en figurativ og teknisk virtuos tradition, der trækker tråde tilbage til mestre som Rembrandt og Caravaggio. Med rødder i en klassisk malerisk kunnen og et formsprog præget af intensitet og symbolik, har Rantzau udviklet en særlig position i samtidskunsten, hvor mennesket står som det gennemgående omdrejningspunkt. Rantzaus værker kredser om eksistentielle temaer som ensomhed, ansvar og sårbarhed i en tid præget af overflod, sociale forventninger og klimabevidsthed. Han arbejder i spændingsfeltet mellem individ og samfund, nutid og historie – og undersøger, hvordan vi som mennesker vælger at være i verden.

En refleksion over samtiden

Med en særlig opmærksomhed på samtidsmenneskets psyke og position i samfundets strukturer, beskæftiger Rantzau sig med emner som digitalt informationsforbrug, FOMO (Fear Of Missing Out), klimakrise og mental overbelastning. I serien So Far Away træder dette tydeligt frem – her bliver det moderne menneskes søgen, tvivl og til tider handlingslammelse visualiseret i både figur og landskab. En understrøm af refleksion og kritik løber gennem værkerne som en stille påmindelse: At tvivl og eftertænksomhed er nødvendige skridt mod forståelse. Særligt bemærkelsesværdigt er, hvordan kunstnerens blik ofte vender indad og tager udgangspunkt i ham selv – som far, som borger og som menneske. Hans motiver udspiller sig i et billedrum, hvor det private, det kollektive og det symbolske væves sammen.

Mennesket og naturen – et nyt landskab

I de senere år har naturen fået en mere fremtrædende rolle i Rantzaus billedverden. Tidligere stod den menneskelige figur alene i et eksistentielt tomrum, men nu optræder den i samspil med landskabet – som en drømmescene eller et mareridt, hvor omgivelserne bliver spejl for det indre liv. Her opstår nye lag i spændingsfeltet mellem menneske, natur og civilisation – en udvikling, der beriger hans oeuvre med både poetisk og politisk resonans.

En grundig og undersøgende tilgang

Jacob Rantzaus værker bliver til gennem en langstrakt proces med hundredvis af skitser, overvejelser og tekniske eksperimenter. Ofte indgår studier af gamle mestre som en aktiv del af hans metode. Gennem ophold på blandt andet Skagens Kunstmuseer, Brandts i Odense og Vendsyssel Kunstmuseum har han in situ studeret kunstnere som P.S. Krøyer, H.A. Brendekilde og Poul Anker Bech – ikke for at kopiere, men for at undersøge, hvordan historien og håndværket kan berige nutidens maleri. Denne reflekterede praksis giver Rantzaus værker en tyngde og stoflighed, som understøtter deres psykologiske og symbolske dybde. Hver penselstrøg føles gennemtænkt og ladet med betydning.