Hos Jacob Rantzau bliver det genkendelige ofte udgangspunkt for større spørgsmål om, hvordan vi lever vores liv, og hvad vi efterlader til dem, der kommer efter os. I Arv møder vi mennesker på tværs af generationer i scener, hvor erindring, tillid og overlevering sættes i bevægelse. Fortiden er hele tiden til stede, men aldrig som noget fastlåst. Den kan bevares, forandres, glemmes eller gives videre – og netop i dette spændingsfelt undersøger Rantzau, hvordan vores erfaringer fortsætter ud over os selv.