Biologisk forbinder en nerve kroppens indre med verden omkring os. Den formidler både sanseindtryk fra omgivelserne og signaler fra kroppens indre, men bruges også i sproget som billede på psykisk uro – som når man taler om at have dårlige nerver. På den måde skabes der en spænding mellem nerven som konkret biologisk forbindelse, og som kulturelt billede på noget indre skrøbeligt og vanskeligt at kontrollere. Udtrykkene et åbent hjerte og et åbent sind forbindes almindeligvis med modtagelighed og villighed til at lade sig påvirke. Åbne nerver peger på en mere udsat tilstand, hvor afstanden mellem påvirkning og reaktion er reduceret. En fælles ramme for kunstnernes værker, der på forskellige måder kredser om erfaringer, som ikke kan holdes på sikker afstand.

De tre praksisser mødes i en interesse for det, et menneske bærer med sig i kroppen, i erindringen og i fortællingen, som noget i forandring, der kan opløses, forskydes og genopbygges. Indre og ydre tilstande mødes, kolliderer og materialiseres i billedeverdener på tværs af malerier, skulpturer og papir-arbejder.