Kristian Devaniter

f. 1971 - Danmark

Kristian Devantiers *1971 malerier er storslåede i al deres tilsyneladende tilstræbte naivistiske stil, hvor han formår at overraske beskueren med et ironisk uventet overraskende billedindhold med sine tilsigtede menneskefremstillinger og deres gøremål i deres à la playmobilfigurer. Det er kunst, man bliver både bevæget og glad over, og som oveni får én til at trække på smilebåndet. 

Værker

Præsentationen nedenfor giver et historisk indblik i Kristian Devantiers praksis.
Send en forespørgsel og modtag et showroom med alle tilgængelige værker.

Maja med de to herrer i det grønne

80 x 80 | Olie på lærred

Van Gauguin

100 x 80 | 2015 | Olie på lærred

Sejler klar blå mod huset på land

50 x 50 | 2022 | Olie på lærred

Louise på vej op

100 x 100 | 2015 | Olie på lærred

KD1

50 x 50 | 2022 | Akryl på lærred

KD3

55 x 75 | 2022 | Akryl på lærred

Video

Devanties Univers

I maleriet behandler Kristian Devantier forskellige tematikker i et stramt stiliseret udtryk, som var hans figurer klippet ud og placeret på lærredet. Devantier bruger ofte stærke farver opdelt i felter, hans figurer er uden ansigt og fremgår derfor på en måde anonyme. I Devantiers værker, kan man i hans figurer derved forestille hvem som helst, placeret i en verden, hvor alt kan ske, en form for undersøgelse af maleriets egenskaber som form, farve og flade, der er på færde. Humor er en væsentlig ingrediens i hans værker, hvor man også kan læse en legende tilgang til mediet og kunst generelt.

Små fortællinger udspilles på lærredet – ofte med afsæt i enkle figurer. Fortællingerne er underfundige og aldrig klart aflæselige, idet meget antydes, men aldrig understreges. Beskueren er en aktiv og meget væsentlig medspiller i værkerne, da historierne i disse først igangsættes, når der opstår en interaktion mellem værket og beskueren. Devantiers arbejde har en insisteren på et anti-ekspressivt formsprog, der ligger tæt op af børnetegning og populær kulturens udtryksformer, men i modsætningen til popkunsten fylder han sine værker med historie, hvor dagligdagsscener blander sig med eventyr, myter og drømmesyn, og hvor mediestrømmen samtidig har fundet vej ind.

Baggrund

Popkultur og poetisk præcision

Kristian Devantier (f. 1971) er en dansk billedkunstner med et karakteristisk formsprog, hvor naivitet, humor og eksistentiel eftertænksomhed mødes i farverige og grafisk stringente kompositioner. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1994–2000) og har siden markeret sig med en omfattende udstillingspraksis både nationalt og internationalt. Devantiers værker balancerer mellem det umiddelbart genkendelige og det dybere fortolkende, hvor en barnlig undren og en underspillet alvor er konstant til stede.

Formsprog og fortælling

Hans malerier og tegninger henter inspiration i populærkulturens visuelle udtryk – fra tegneserier og tv-serier til reklamer og hverdagens banaliteter. Gennem en klar, letlæselig ikonografi, hvor figurerne ofte er ansigtsløse og anonymiserede, skaber han værker, der inviterer til identifikation og refleksion. De stærke farvefelter og den flade billedopbygning understreger et anti-ekspressivt formsprog, men netop i denne stilistiske enkelhed opstår en dyb resonans, hvor det komplekse og det poetiske smelter sammen.

Tekst som billedets medspiller

Sproget spiller en aktiv rolle i hans praksis. Titlerne fungerer som associative nøgler, der enten underbygger eller forstyrrer værkets visuelle fortælling, ofte med en legende og tvetydig klangbund. Devantiers kunst er båret af en underfundig intelligens og en præcis sans for komposition, hvor humoren aldrig er letkøbt, men rummer flere lag – fra det satiriske til det romantisk melankolske.

Skulptur og kunsthistoriske dialoger

Ud over maleri og tegning arbejder Devantier også med træskulptur og installation, ofte med referencer til kunsthistorien. Et eksempel er hans serie af ‘kaktusmænd’ og skulpturværker inspireret af Manets Frokost i det grønne, hvor klassiske motiver genfortolkes med et nutidigt blik og en stærk formmæssig bevidsthed. Devantiers praksis forener det visuelle og det narrative i en vedvarende undersøgelse af menneskets plads i en foranderlig virkelighed.

Dyk dybere

Kristian Devantiers kunst balancerer mellem det tilforladelige og det tankevækkende. Bag hans farverige flader og figurernes ansigtsløse fremtoning gemmer der sig fortællinger om både undren og eksistens. Med inspiration fra populærkultur og hverdagens finurligheder skaber han værker, der med humor og æstetik åbner op for eftertanke.

Kristian Devantier:

“Jeg flyver ikke højere end jeg er”

Læs mere her

CV

Curriculum Vitae

  • Uddannelse

    1. 1994 – 2000

      Det kongelige danske kunstakademi

  • Separatudstillinger

    1. 2025

      ASSEMBLED (Med Isabel Berglund) Format Artspace. København V.

    2. 2025

      Richard Winthers Hus, (Med Ole Broager og Peter Holck) Vindeby, Lolland.

    3. 2024

      KON T RA PUNKT, (Med Jacob Hoff) Sydslesvigs Danske Kunstforening, Flenborg.

    4. 2023

      Bybroer i vand, Galleri Lars Borella, Charlottenlund.

    5. 2023

      In a Puzzle (Med Isabel Berglund) Formation Gallery, København V

  • Udvalgte Gruppeudstillinger

    1. 2024

      Textile Takeover, Scandinavia House NYC.

    2. 2021

      Efter-billeder,
      Janusbygningen,
      Vestjyllands Kunstmuseum, Tistrup.

    3. 2020

      Vinter – opløst og forbundet,
      Galleri Sandberg, Odense.

    4. 2019

      Vinterbilleder, Galleri
      Sandberg, Odense.

    5. 2018

      Velvet Ropes, David Risley
      Gallery, København

  • Udvalgte Legater

    1. 2020

      Knud Højgaards Fond.

    2. 2019 & 2018

      Statens Kunstfonds
      Projektstøtte.

    3. 2025, 2024, 2019, 2017, 2013, 2012 & 2011

      Arbejdslegat
      Statens Kunstfond.

    4. 2010

      Svend Hols Hæderslegat.

    5. 2006

      Modtager det 3-årige
      Arbejdslegat Statens Kunstfond.

  • Litteratur

    1. 2010

      Best of Kristian
      Devantier.

    2. 2000

      Exit 2000, side 16- 17.

    3. 1997

      Pistprotta nr 27, Space
      Poetry.

    4. 1992

      Collage, Høst & Søn.

  • Udsmykninger

    1. 2017

      Fra mølle til bro-
      Nørrebro, Metrohegnet, Nørrebro.

    2. 2007

      Pigen, havfruen, de
      to boksere og julemanden, Medicinerhuset, Aalborg Universitetshospital, Aalborg.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret på galleriet

Ønsker du at få besked når der er udstillinger, projektlanceringer eller nye interessante værker så anbefaler vi at du skriver dig op til vores nyhedsbrev.

Sådan passer vi på din persondata